En lille advarsel/påmindelse Jeg har været opdrætter i mere end 10 år af Hvide Schæfere og de sidste 5½ år af Chinese Crested. Jeg har opdrættet mere en 80 hvalpe gennem årene og har i den forbindelse haft kontakt til ca. lige så mange hvalpekøbere. Hvalpekøbere som jeg til stadighed, for de flestes vedkommende, har en tæt kontakt til, så jeg kan følge deres hunde (mine hvalpe) . Et følgeskab, hvor jeg så længe hunden lever, altid er parat til at være behjælpelig, hvis der er spørgsmål, problemer, tale om omplacering p.g.a. familiære forhold etc. etc. Et følgeskab hvor jeg ligeledes er behjælpelig og engageret, når nogle ønsker at avle på deres hunde, eller andre ønsker at mine hanhunde skal indgå i deres avl. Min kennel har i alle årene forløbet fredeligt og hyggeligt, med mange skønne oplevelser, og kontakt til mange dejlige hvalpekøbere, hvoraf flere af dem er blevet gen gangere - til køb af endnu en hvalp fra Crazy Diamond/The White Diamond. Nu ser jeg med stor undren mig selv hængt ud på internettet med usande og ondsindede beskyldninger. Beskyldninger fra en opdrætter med ½ års erfaring og helt uden referencer. Det er naturligvis altid trist, når mennesker vælger så ufine metoder at ytre sig på. En metode hvor "forfatteren" vælger en ensidig kommunikationsvej i offentligt forum, og inddrager andre i sit eget private kaos. Idet jeg fremover håber på en anstændig kommunikation, vil jeg bare indtrængende med dette, ADVARE folk om at HUSKE at få nedfældet alt på papir med underskrifter, hvis i indgår i et samarbejde og -eller køber jer til en parring med en hanhund. Venligst Annette Ege |